Tag-arkiv: fiskeyngel

Brug af ynglekasse

I går købte jeg en ynglekasse, fordi jeg har flere tykke gul lyrehale spenops, hvor jeg allerede én gang har fået unger, hvor én endnu lever; mens jeg har fundet tre døde (resten er nok blevet spist af de voksne fisk).

Fødekasse
Foto: Fødekasse

Jeg sider netop nu og læser i en bog omkring akvariefisk, hvor jeg ser følgende tekst:

Man kan købe “ynglefælder” af plastik, der kan bruges til at isolere levendefødende. I praksis skræmmer de livet af fiskene, der ikke kan forstå, hvorfor de ikke kan komme gennem den gennemsigtige plastik. De kan blive livstruende stressede. Det er bedre at lade fisken føde i fællesakvariet, og forsøge at fange ynglen senere, end at bruge en af disse psykologiske torturkasser.

Tak for kaffe! Skal jeg returnere min ynglekasse?

Unger dør i filter – løsning

Projekt red ungerne.

Mine fiskeunger dør i mit Eheim Pickup-filter, for de kære små unger kan svømme ind i filtret; men kan ikke finde ud igen. Der er i hvert fald to døde gul lyrehale spenops (molly) samt tre Ancistrus spec. unger. Derfor en redningskation for mit fiskeyngel.

Indvendigt Eheim filter medstroempe
Foto: Indvendigt Eheim filter medstroempe

Det er sådan set nemt nok. Tag Eheim Pickup-filter ud af akvarium (rens når du alligevel er i gang), klip et stykke nylonstrømpe af som du efterfølgende sætter uden på dit filter. Dette hindre, at fiskene svømmer ind i filtret; men nylonstrømperne er så tynde, at vandet kan sive igennem og fortsat blive renset.

Tredje gang æglægning af maller

I dag lagde min store hunmalle så for tredje gang æg, som hannen straks befrugtede og vogter over.

Det er vist kun to dage siden, at jeg flyttede ham og mallehulen retur til mit 250 liter akvarium efter, at han har lægget med æg og passet på kuld nummer to.

Jeg har dog ikke set så mange unger fra andet kuld, som jeg ellers havde forventet blev større end første kuld, for første kuld opdagede jeg først, da han havde skubbet 7-9 æg ud.

Måske de små nye unger blot gemmer sig endnu bedre.

Gul lyrehale spenops unger

Så er der nye unger i mit akvarium, dvs. i mit 54 liter startersæt. Mine gule mollyer (gul lyrehale spenops) har født unger. Hvor mange ved jeg ikke, jeg har kun set to, så jeg gætter på, at de fleste allerede er blevet spist af enten de andre gul lyrehale spenops eller Ancitrusmallerne … hvis de da spiser fiskeunger.